eCykle Klub Danmark
Klubnavn & cirka antal medlemmer
eCykle Klub Danmark blev stiftet d. 21. oktober 2019 og har i dag 250+ medlemmer.
Oplevelse af den gratis præsentation i cykelklubben
I jagten på at finde et klub system som passer til ens nuværende og fremtidige behov, er det hel essentielt med en god sparring og gennemgang da de fleste systemer på papiret mere eller mindre kan det samme.
Det var derfor et stort plus at vi med Zakobo dels fik adgang til et fuldt demo site vi kunne boltre os i, men ligeledes en personlig gennemgang, rådgivning samt efterfølgende opfølgningssamtaler og svar på spørgsmål.
Hvilke udfordringer stod I med før skiftet til Zakobo?
Vi var en nystiftet forening med et medlemspotentiale på 2-300 medlemmer. Vi havde derfor akut brug for at komme i gang med hurtig opbygning af en kommunikationsplatform samt mulighed for online betaling af kontingent og registrering af medlemmer.
Vi havde erfaring med tilsvarende og mere avancerede systemer fra andre klubber, men ønskede i vores forening et mere simpelt system som var nemt at gå til og samtidig understøttede vores basale behov.
Opstart & support
Vi var indforstået med at være pilot klub for en variant af systemet skræddersyet til cykelklubber og var derfor indstillet på en periode med både ”fejl og mangler”. Vi oplever super hurtig respons hvor fejl fikses fra dag til dag, ja time til time. Mange af vores ønsker eller ændringsforslag bliver ligeledes gennemført hurtigt og effektivt således at vi i dag sidder med et system som fuldt ud understøtter de behov vi har og de forventninger vi gik ind i samarbejdet med Zakobo omkring.
Systemet har desuden vist sig at køre klippestabilt og vi har aldrig bokset med driftsmæssige udfordringer.
Vil du anbefale Zakobo til andre?
Som ved alle andre valg her i livet skal man naturligvis gøre sine behov op og vurdere løsninger på disse.
Vi kan dog klart anbefale at gå i dialog med Zakobo omkring valg af ny løsning. De er imødekommende og hjælpsomme. Systemet er brugervenligt og stabilt.
Få en god gennemgang og en demo adgang. Opfylder det dine behov, så kan vi kun på det varmeste anbefale at tage næste skridt og indgå en aftale.
Søren Bonde - eCykle Klub Danmark